Basistræning er som fundamentet til mit hus, mit fundament skal være solidt og stærkt for det skal bære alt hvad jeg bygger ovenpå. Hvis jeg ikke ved hvordan mit fundament skal bygges, kommer jeg til at bygge mit hus på et vakkelvornt fundament, og det vil sandsynligvis have en kort levetid.
Min vigtigste opgave er at give dig en indgående forståelse for hvordan fundamentet er sammensat, så du selv kan bygge dit fundament. Fundamentet opfattes ofte som irrelevant og noget som er kedeligt og bare skal overstås – men formålet med basis er at gøre min hests muskler og sener, smidige og stærke så de kan bære mere vægt, når vi når til samling. Hvis vi haster vores basis igennem, så når fundamentet ikke at hærde og vores hest vil blive udsat for store belastninger og skader vil være uundgåelige.

Hvis jeg skal lære at tale et nyt sprog, fransk f.eks. skal jeg lære alfabetet først, jeg kan selvfølgelig godt lære at tale sproget ved at være sammen med andre mennesker som taler fransk, men hvis jeg vil tale og skrive som en franskmand, så er det en god ide at lære alfabetet. Det er det samme for vores heste, der er lang række signaler jeg kan indlære inden jeg starter på gymnastikken. Mange af disse signaler fjerner også forvirringen senere i uddannelsen, hvor jeg så undgår at skulle træne både et nyt signal og en ny bevægelse. Alfabetet for hesten er horsemanship, som jeg ser som et missing link til gymnastikken.

Basis kan være fundamentet til springning, skovture, distance, kørsel osv. For mig er basis f.eks. fundamentet til samling.

Basistræningen dækker over at hele ekvipagen kommer i balance i alle tre gangarter (eller fire gangarter). Det lyder meget nemt i teorien, men i praksis skal vi bruge alle vores sanser og vi skal have en stor portion kropsbevidsthed, for at kunne mærke hvor vores hest sætter sine ben og hvordan han fordeler vægten. Vi skal lære at kende forskel på hans bevægelser, hvornår han svinger over overlinjen og hvornår han svinger over underlinjen.

Efter basis kommer samlingen. I samlingen skal min hest lære at kippe sit bækken og derved aflaste sin forpart. Allerede i versade og traversade lære han momentvis at kippe bækkenet. Når jeg igennem korrekt indlært basisarbejde kommer til samling, så vil min hest forblive let på hjælperne, og han vil beholde sin lange hals og korte sin ryg. Hvis mit basisarbejde bliver hastet igennem, så vil det blive tydeligt i samlingen, for hestens hals vil blive kort og den mangler styrke til at kippe sit bækken og derved vil den miste svinget ind under sig med bagbenene.

Men når basis er korrekt indlært, og hesten har smidigheden og styrken, forsvinder mystikken ved den mere avanceret ridning, såsom skolegalop, piaffe, passage, piruetter og changementer, og dette er for alle hesteracer uanset bygning.

 

Her fortæller jeg kort om nogle af de ting, jeg lægger vægt på i basis:

Indlæringsteori
Indlæringsteori er det jeg bygger mit fundament af, det er sproget mellem min hest og mig. Jeg kan ikke forvente at min hest er tankelæser, så jeg må være tydelig i mine signaler og det er mig som skal vide hvilke signaler der skal indlæres. Indlæringsteori er som færdselsregler, jeg skal kende dem for at kunne begå mig i trafikken.

Det vigtigst jeg skal tænke på når jeg skal indlære ny adfærd hos min hest – det er: hvad er mit mål. Jeg skal kunne dele dette op i små dele, så min hest kan forstå hvad jeg ønsker, jeg skal vide hvor meget han kan klare af gangen, og jeg skal være konsekvent med mine signaler og ikke sidst men mindst skal jeg  være tålmodige. Når jeg indlærer nyt så træner jeg nervebaner, og derfor er korte sekvenser de mest effektive. Hvis jeg kommer til at træne for længe, mister min hest koncentrationen og kan ende med at blive stresset eller apatisk.

Forestil dig indlæringen af en øvelse som et puslespil, jo mere avanceret øvelsen er, jo flere brikker består puslespillet af. Hvis det er en øvelse du kender, er motivet sandsynligvis meget tydeligt, hvis øvelsen er ny for dig, vil noget af motivet være meget udvisket, og du ved først helt hvordan motivet ser ud, når puslespillet er lagt. Du kan bruge negativ eller positiv forstærkning eller en kombination når du indlære.

Negativ forstærkning: (læs negativt som et minus – vi fjerner pres) Er når jeg fjerner pres fra hesten, når han gør det jeg ønsker. Det er den mest almindelig form for forstærkning vi bruger, når vi træner vores heste normalt.
Jeg lægger et pres med min schenkel, og jeg fjerner presset når han går frem i den gangart jeg ønsker. For at min hest ved hvad jeg ønsker, er det vigtigt at jeg slipper presset så snart han reagere på mine hjælpere. Men ofte sætter vi kravet for højt og kommer til at holde presset for længe, og hesten misforstår vores signal. Forstil dig at du vil have din hest til at gå frem, hesten starter på at gå, men ikke med det tempo du ønsker, så du holder presset, hvis hesten ikke er helt skarp på signalet vil den ikke kæde trykket sammen med mere tempo, men opfatte trykket som støj. Hvis jeg ønsker at min hest skal være skarp på hjælperne, så er det vigtigt at jeg fjerner presset så snart han gør noget i den rigtige retning, og så i etaper lærer ham hvor meget respons jeg ønsker. Ofte ser jeg at rytteren kommer til at sidde med schenkler på og anspændt sæde, og så snart de holder op, så stopper hesten – så han vi fået lært hesten at det er os der bær ham, og vores basis mister sin hensigt – at hesten skal være let på hjælperne.

Positiv forstærkning: (læs positivt som et plus – vi giver noget) Er når jeg giver hesten noget når han gør det jeg ønsker – enten ros med stemmen, aer ham på hals, klør ham på et sted han nyder, eller jeg giver ham en godbid.
Positiv forstærkning kender vi nok bedst fra klikkertræning. Klikkertræning er genialt pga. høj timing, fordi hesten finder ud af lige præcis hvad det er vi ønsker. Vi giver et signal (feks klik med tungen, en kort kommando, tak, fint osv) når han gør det rigtige, og så kommer godbidden bagefter. Forstil dig at jeg bare stoppede min hest, når han gjorde det rigtige, og gav ham godbidden – hvordan kan han vide det ikke er for paraden han fik godbidden? Det er meget svært at give hesten godbidden i det sekund han udføre den rigtige adfærd – forestil dig du træner galopanspring, og du skal læne dig frem midt i det perfekte spring for at give ham godbidden. Det er mere præcist at give ham et tegn, som betyder at han gøre det rigtige og så give ham godbidden bagefter.
Det er rigtig mange regler når vi starter på at bruge godbidder, og jeg har set mange starte på godbidder og hurtigt stoppe igen, fordi de ikke har sat sig ind i færdselsreglerne inden de startede. Læs evt Klikkertræning for heste, af Alexandra Kurland inden du overvejer at starte.

Rytterens balance
Hemmeligheden ved et godt sæde er, at du skal følges med din hest. Forestil dig du vil ride en volte tilbage, og du drejer din overkrop og læner dig ind i vendingen, din hest vil fortsætte den modsatte vej af hvor du læner dig, fordi du nu lægger vægten på dit indvendige sædeben og hestens indvendige skulder. Her høre jeg ofte at hesten ikke forstår hjælperne, eller han ikke hører efter – men han gør faktisk sit bedste, han gør faktisk lige præcis det du beder om.

Du har måske også prøvet at ride din hest på en volte og oplevet at du pludselig sidder skævt og sadlen glider ud til udvendige side. Er det så fordi du har en dårlig opstilling? Nej, problemet er at hesten ikke er i balance, og han kommer til at spænde i skulderen for at holde balancen, når han spænder for at holde balancen, stivner rygmuskulaturen, og den indvendige rygmuskulatur vil blive højere end den udvendige rygmuskulatur. Så det skæve sæde er ofte et symptom på at hesten går med spænding for at holde balancen.
Fordi hesten ikke hele tiden er i balance, skal vi være meget opmærksomme på vores egen balance, så vi ikke kommer til at kopiere hestens ubalance. Det er vigtigt at vi sidder snor lige, og holder sadlen i balance, for at kunne hjælpe hesten i balance.
Ofte kan det være en god ide at ride uden sadel i starten, fordi du skal korrigere sadlen hver gang den ligger skævt, hvis du ikke korrigere sadlen, så er det umuligt for hesten at komme i balance igen!

Hesten skal kopiere din balance, det er ikke dig som skal kopiere hestens ubalance!

Det er der er svært ved vores opstilling, er at vi skal sidde afslappet i balance, og det bliver ofte til at vi enten sidder alt for afslappet og sejler med, eller vi kommer til at sidde fastlåst for at sidde lige. Vi skal sidde over hesten, så vores næse hele tiden er over hestens mankeben og med lige meget vægt på begge sædeben. Ofte ser vi ryttere som kommer til at læne sig ind over hestens indvendige skulder – især når rytteren vil ride rundt på volten, og mister derfor muligheden for at få hesten i balance.
Den bedste måde at kontrollere at du ikke kommer til at spænde, er at være opmærksom på din vejrtrækning, du skal hele tiden kunne trække vejret helt ned i maven, hvis du spænder for meget så stopper din vejrtræning helt oppe i den øverste del af brystkassen.  

Bevægelseslære

Den eneste måde jeg kan træne konstruktivt på, er ved at vide hvordan min hest skal bevæge sig. Så kan jeg se om min træning går frem eller tilbage, og om jeg når de delmål jeg har sat. Når jeg træner basis, træner jeg nogle helt bestemte muskelgrupper og sener, som skal bliver smidige og stærke til jeg når til samlingen- Det er vigtigt at jeg kan se at musklerne ikke bliver trænet forkert og at min hest får spændinger af min træning.
Jeg skal have en masse tjekpunkter, så jeg hele tiden kan se om jeg træner kvalitet eller kvantitet. Når jeg visuelt har lært at se hvilken form hesten skal bevæge sig i, så kan jeg også begynde at mærke hvordan det skal føles, og så begynder teknikken at ligge på rygraden og jeg kan ride med større præcision.

Hvorfor skal min hest gå frem og ned, overbelaster det ikke forbenene mere? Basis er frem og ned, i basis er formålet at få hesten til at trække mavemuskel og underhalsen sammen så overlinien strækkes, det vigtigste i denne bevægelse er at ligamenterne i overlinien bliver aktiveret. Ligamenterne er som elastikker, de skal bære min hests skelet, ligamenterne i halsen starter på mankebenet og går ned på hver enkelt halshvirvel, fra mankebenet går de også ned langs torntappene oven på ribbenene, og de strækker sig ned over bækkenet. For at få ligamenterne til at strække sig, skal vi have musklerne i underlinien til at trække sig sammen, og det gør vi ved at lade hesten søge tilstrækkeligt frem og ned, ikke for meget og ikke for lidt. Når han søger ned, strækkes ligamenterne i halsen, forbenene får frihed til at svinge frem, og han kan kippe sit bækken, og svinge sine bagben ind under sig.
Når han går frem og har frihed til at svinge bagbenene ind under sig, løfter han lansemærket, og deraf strækker han sine rygmuskler - så siger vi at han trækker brystbenet ind. Hvis vi rider på en hest som ikke har friheden til at svinge med sine bagben, og ikke har muligheden for at aktivere ligamenterne i overlinien og dermed trække underhalsen sammen, så vil han presse brystbenet frem og dermed også presse ryggen ned. Prøv at gå svajrygget, og mærk hvordan du mister muligheden for at svinge dine ben fremad, mærk hvordan din brystkasse bliver presset frem og din ryg låser – og prøv derefter at et let kippet bækken, hvor du trækker navlen lidt ind til din rygsøjle, mærk nu hvordan du bliver fri til at svinge dit ben fremad og hvordan dine skuldre falder frem og du trækker din brystkasse let ind.

Hvorfor ride på volter hvis det er så unaturligt for min hest? Der er 2 vigtige grunde til at ride på volte, den ene er at; Ridning på volten er nøglen til sidebevægelserne, og sidebevægelserne er nøglen til samling, og fordi jeg besluttet mig til at ride på min hest, så er det mit ansvar at ride ham i en form hvor han ikke bliver skadet og derfor er samling mit mål. Hesten vil i naturen bruge den halve cirkel for at vende retning, og han ville nok aldrig løbe en hel cirkel, og derfor er det vigtigt at når jeg rider på volte, så skal han gå i balance. Den anden vigtige grund til at ride på volte, er at lære rytteren at ride hesten i balance på det buede spor, hvis du kan ride i balance på en 16-18 meter volter, så kan du også ride igennem et hjørne på banen i balance.

Hvor skal hesten holde sin hals? Hestens hals er en forlængelse af hans rygsøjle, og han holder balancen med sin hals – ligesom vi rækker armene ud til siden for at holde balancen. Så ved at kigge på min hests hals kan jeg få en masse informationer. Hvis han går i balance, altså med lige meget vægt på begge forben og lige meget vægt på sine bagben, så kan han slappe af i sin underhals og han vil søge frem og ned. Det er vigtigt at jeg giver ham tilstrækkelig med tøjle så han kan søge langt nok frem og ned, fordi jeg er interesseret i at han aktivere sine ligamenter i overlinien.

Hvor meget skal min hest bøjes? For at min hest skal være i balance, skal hans hoved og hals hænge midt imellem hans skuldre. Hvis hans hoved og hals kommer længere ind, vil  forbenet skulle bærer langt større vægt end det andet forben. Fordi hans rygsøjle ikke er særlig fleksibel, så må jeg være meget påpasselig med at bøje halsen, især på volten er det vigtigt ikke kun at tage i indvendige tøjle for at dreje, men vi skal huske at fører den udvendige skulder med ind under hesten – så der også på det buede spor, kommer ligevægt i forbenene.

Hvor lang tid skal jeg træne før det har effekt? Jeg vurdere imellem 3 ting; Skal min hest til at lære øvelsen, (så taler vi om at vi træner nervebaner) eller om jeg træner smidighed (frem og ned, ligeudretning og ridning på buede spor) eller om jeg træner styrketræning (versade og traversade – samling kommer også under styrketræning).
Især ved indlæring, træner jeg i korte sekvenser, f.eks. hvis min hest skal lære traversader, så bare det at stå i øvelsen er nok for en dag, og jeg træner bare det at stå i øvelsen indtil han kan trække vejret og sænke hovedet. Så når jeg træner nervebaner er det små bitte brikker jeg sætter sammen, og træner dem gerne kun 2-3 gange om ugen, hvis jeg træner for ofte og længe, så bliver min hest frustreret og utålmodig.
Hvis jeg træner smidighed, så rider jeg på lige spor og figurere på buede spor, i de gangarter min hest er i balance i, jeg hører godt efter hans vejrtrækning, han må ikke få en belastet vejrtrækning, så får han ikke ilt nok og musklerne begynder at ophobe mælkesyrer. Jeg holder også godt øje med hans hals, hvis han pludselig begynder at slå fra eller gå bagved lod, så er det fordi hans muskler i mave og bagpart ikke kan klare mere – og han er træt igen. Så det er vigtigt at træne til grænsen, men for så vidt muligt ikke overskride den!
Når jeg træner styrketræning, så er det når mine versader og traversader er i perfekt balance, min hest svinger sit ben til tyngdepunktet, han har stadig lige meget vægt på begge forben og han hverken samler eller sprede sine ben, men svinger alle 4 ben frem i bevægelsesretningen. Så vil jeg maksimalt ride eller gå 3x 10 skridt i sidebevægelsen pr træningslektion maks. 2-3 gange om ugen. Hvis det er begyndt at blive let for min hest, så øger jeg belastningen vha. samlingen – men ikke mere samlet, end han stadig går i perfekt balance. Det er unaturligt for hesten at bevæge sig sidelæns og giver ikke mening at gøre langside efter langside. Det er langt mere effektivt i en samlet for i korte sekvenser.

Hvornår har min hest det rette tempo? Jeg forstiller mig hestens ben som et pendul, der skal være lige meget sving i pendulet frem og tilbage. Hvis min hests sener og muskler er stramme i baglåret, og min hest dermed kun kan svinge sit bagben halvvejs ind under sig , så skal afskubbet i bagbenet, for ellers vil min hest hele tiden falde frem over forparten, og forbenene vil bliver overbelastet og komme langt ind under min hest.
Det kan godt være at min hest bevæger sig som en skildpadde i en periode, men jeg må igennem træningen gymnasticere hans muskler og sener, så han kan svinger længere ind under sig. Jeg kan ikke forcere denne proces og kræve at han går hurtigere, det gør ikke bagbenene smidigere, men lærer ham til gengæld at skubbe mere bagud, og derved overbelaste sin forpart yderligere. Så tempoet skal vurderes ud fra den enkelte hests kapacitet, men målet er at få maksimalt sving fremad som bagud, og når vi når til samling, så vil vi gerne bevare svinget frem og reducere afskubbet. Hvis jeg for tidligt samler hesten, så får jeg reduceret afskubbet, før jeg har det maksimale sving, og hesten mister muligheden for at kippe sit bækken og dermed muligheden for at aflaste forparten.

Hvor vigtigt er det jeg variere arbejdet med min hest? Forestil dig at du trænede de samme 4 muskler hver dag, og hvordan musklerne ville blive overbelastet og hvor træt du ville blive af at gentage det samme, men også på hvor underudviklet dine andre muskler ville blive.
Jo mere træningen varieres jo større udvikling vil min hest få, men variationen må tilpasse til det han kan, så jeg ikke kommer til at overbelaste ham. Jeg træner f.eks. en dag med longering og sidebevægelser, den næste dag går eller rider jeg tur og den tredje dag træner jeg cavalettis og galop fra hånden, og så gentager jeg de tre dage, med den variation som passer ind, men der må gerne være et par dage mellem gentagelserne!

Ofte er det en god ide at få taget en masse billeder eller video af sin træning, så kan du både tjekke din egen opstilling og din hests bevægelser – og især se hvordan din hest bevæger sine ben og især hvordan hovene lander på jorden.

Arbejdet for hånden

Der er mange fordele ved at gå ved siden af hesten;

Jeg kan lære hesten at gå i balance, uden han skal bære rytter samtidig.
Jeg kan selv se hvordan han bevæger hans ben og hvordan han sætter sine hove.
Hvis han har en skade, kan jeg genoptræne uden han skal bære ekstra vægt.
Hvis min hest har dårlig ryg, kroniske skader, kan jeg uddanne ham ligeså langt ved at arbejde på jorden, som hvis jeg sad på ham.
Jeg kan teste om min hest slapper helt af i nakke og hals, fordi jeg fra jorden kan lokke nedad i tøjlen.

Formål med arbejdet for hånden:
Indlære direkte tøjle (som er kontakten i bid/kapsun/grime)
Indlære indirekte tøjle (er den del af tøjlen som berører hestens hals og som kan flytte skulderne til siderne)
Jeg kan bruge min hånd ved schenkellejet, og lære min hest at træde til siden med bagbenet eller træde længere frem med bagbenet.

Min hest skal lære at gå på det lige spor, han skal lære at gå på volten, og skal gå i balance i begge øvelser. Når han har lige meget vægt på for og bagben, så behøver han ikke holde balancen i underhals og nakke mere, og derfor søger han ned af sig selv. Det er vigtigt at jeg ikke lære ham at bukke hans nakken for enhver pris, eller jeg giver ham indspændinger på, han skal have friheden til at løfte sit hoved når han er ved at miste balancen, så halsen er bare et symptom, årsagen er at han har mistet balancen på for eller bagpart.

Når jeg starter med at arbejde min hest for hånden, så går jeg tæt på hans hoved, så jeg nemt kan rette hans hoved, i starten vil han være ude af balance og gå imod mit tøjle signal, så i stedet for at hive i tøjlerne, så kan jeg lægge et let tryk med hånden på hans kæbe. Jo bedre balance han er i, jo finere er han på hjælperne, så udfordre jeg mig selv, og flytter min position længere ned på hans side. Jeg ender med at gå ud for hans hofte i lange liner, som er krone på værket i arbejdet for hånden.

Hvis jeg har lavet mit forarbejde, så har min hest lært at han ikke må gå ind i mig, han skal vige fortryk, så hvis han går ind i mig, så er det ikke fordi han har mistet respekten eller ikke har lært det, men fordi han er ved at vælte og det er vigtigt jeg kan kende forskel.
Men jeg kan sagtens skifte mit fokus, om det er gymnastik eller horsemanship jeg laver, det er min hest der fortæller hvad der er vigtigt.

Longering

Jeg er både for og imod longering. Ofte ser jeg longering brugt til at konditionstræne hesten, og så er det efter min mening skadeligt for ham. Hesten vil læne sig ind i volten og får derved overbelastningsskader på indvendige forben. Han har så højt tempo på eller dårlig balance, at han rent fysisk læner sig ind i volten og får derved en skæv landing på hans hove.

Hvis jeg så min hest oppefra, ville min hest være bøjet igennem hele kroppen, så han følger den cirkel han går på. Derfor kan jeg ikke longere på små volter, fordi hans rygrad er forholdsvis ufleksibel.  

Når jeg longere, så er det for at tjekke at han har forstået det arbejde jeg har lært ham, da jeg gik lige ved siden af ham, hvor jeg havde mulighed for at støtte ham med en hånd på skulder eller kæben, når han mistede balancen. Hvis jeg sender ham ud på longen, og han ingenting kan, så ved jeg at det var mig der ”bar” ham, og at han derfor ikke kom i balance. Når jeg sender ham ud i longen, så er det kun de allerfineste hjælpere der kan bruges, dvs. når jeg lokker i tovet, som sidder fast i kapsunen eller grimen (aldrig i bidet!), skal han runde igennem hele overlinien, hvis jeg sender ham for tidligt ud på longen, og han endnu ikke har forstået at runde sig igennem hele overlinien, så vil han kun tilbyde bøjningen i halsen og han vil overbelaste indvendige skulder.

Hvis min hest har meget hurtige bevægelser i trav, eller min hest endnu ikke har fundet balancen i trav, er det også en fordel at sende ham ud på longen. Hvis jeg går lige ved side af ham, og sætter ham i trav, så skal jeg løbe for at kunne følge med, og så kommer jeg til at hænge i tøjlen og hjælper ham ikke spor. Hvis han stadig har brug for en direkte støtte, kan jeg vælge at gå med ham rundt på cirklen med 1 ½-2 meters afstand.

Parade

Paraden indlæres nemmest fra jorden, og er af de øvelser jeg lægger allermest vægt på, uden parade for lette hjælpere, kan jeg ingenting. Ofte ser jeg paraden udført ved at ryttere tager fast kontakt på begge tøjler og læner sig tilbage, og når hesten ikke stopper, høre jeg rytteren sige at hesten er ulydig. Men problemet er at vi ikke har forstået hvor svært det er at stoppe for en hest – med en rytter på ryggen.

Min hest slår fra i paraden, hvad gør jeg galt? Overgange og parade er nogle af de sværeste øvelser, og kræver enorm styrke og koordination hos hesten. Paraden skal trænes en hel del for nogle hestes vedkommende, og hesten skal også tit motiveres for at vil gå ind i paraden. Det er svært for hesten at lave en parade, og den gode parade kommer først når han kan kippe sit bækken ind i paraden, og det lære ham først senere i uddannelsen. Så indtil da er paraden en øvelse hvor hesten stopper for lette hjælpere, hvis han har behov for at løfte sit hoved for at holde balancen, så ser jeg ingen problemer i det, han skal nok får styrken til at kunne stå balance senere i uddannelsen, og holde sit hoved nede.

Min hest stopper ikke når jeg tager i tøjlen, han går imod mit tryk?  Hvis min hest ikke forstår paraden og han ikke har lært at vige for tryk på tøjlen, men han derimod går imod mit tryk, så ville jeg vælge at lære ham det, mens jeg går ved siden af ham, så jeg ikke kommer til at forstyrre ham med min vægt på hans ryg, samtidig med at han skal lære noget svært. Jeg laver paraden ved at tage let tryk på begge tøjler, og jeg lære ham at så snart han sænker farten, så slipper jeg det lette pres på tøjlen, og jo bedre han forstår jo tættere på paraden kommer jeg, så snart han ved at det lette tøjletryk betyder parade, så begynder jeg at ride igen. Det kan sagtens være jeg skal træne start stop øvelser i 14 dage – men det er en af de vigtigste signaler som skal virke!

Mit signal til parade er enten på stemmen, eller med en let kontakt på begge tøjler, jeg læner mig en smule frem i aflastningssæde, så jeg ikke kommer til at presse hans ryg væk i paraden. Det er vigtigt at hesten ikke kommer til at gå imod mit tryk, for så kommer han til at spænde i kæbe og hals, og skubber væk fra tyngdepunktet med bagbenene.  Det er rigtigt at jeg senere skal kippe mit eget bækken ind i paraden, men jeg kan ikke gøre det, før min hest har lært bevægelsen og har styrken til at sætte sig i paraden.

Mange heste bliver langt mere lydhøre når man kan lave parader. Især ved indlæringen af sidebevægelserne, er det en stor fordel at kunne lægge en parade og nå at korrigere både sig selv og sin hesten.

Overgange

Formål med overgangene: er at styrke hestens bagpart, og især at træne rytteren i at holde sig selv og hesten i balance i overgangene.

Hesten skubber fra naturen bagud med sine bagben i overgangene, derfor oplever du tit at hesten slå fra i overgangene. Han skal lære at svinge frem med bagbenene i overgangene, og det der derfor det er svært at ride overgangene.
I starten når hesten skal lære at gå i overgangene, ser jeg helt bort fra balancen, bare han finder den rigtige takt – når han så kender gangarten, så sætter jeg kravet op til balancen og kvaliteten af overgangene. Det er nemmest at ride overgangene på det lige spor, her kan jeg tydeligt mærke når hesten skubber bagud med et bagben, for så vil skulderen gå til siden.

Overgange fra skridt til trav, trav til galop, galop til trav, trav til skridt, skridt til parade, parade til trav, parade til galop, trav til parade og til sidst fra galop til parade, er

Ridning på lige spor

Man høre ofte at det er svært at ride på et lige spor, men det er først når vi kan balancere hesten på det lige spor at vi kan komme videre i uddannelsen og det er noget af det første vi og vores heste skal lærer.

Når vi ser hesten gå på marken, vil han svinge igennem sin overlinje skiftevis til den ene og den anden side. Det er nemt at se, hvis vi ser en hest med ål, og vi ser ham oppefra, så kan vi se hvordan rygsøjlen skifter bøjning alt efter hans skulder og hoftes placering. Når han svinger højre bagben frem trækker han højre hofte frem og højre skulder går tilbage, i dette øjeblik er der kortere afstand mellem højre skulder og hofte end mellem venstre skulder og hofte – det ændre sig det næste skridt. Det er ikke noget problem, så længe vi ikke skal sidde på hans ryg, han går i balance på forparten.
 Men vi træner jo efter at han kommer i balance på sin bagpart, så han skal lære at gå med en stabil afstand mellem sine hofter og skuldrer når han går. Det er denne ændring af hans bevægelse der gør at vi kan få ham til at aflaste sin forpart ved at kippe bækkenet. Det mærkes tydeligt hvis vi skridter på det lige spor, og vores hest søger ned, hvis han søger for langt ned, så kan vi mærke at der er modstand, når vi tager kontakt i tøjlen, så ved vi han stadig er på forparten, han holder stadig balancen i sin skuldrer og sin hals. Hvis han søger ned, og kæbeleddet er helt afslappet, så ved vi at han har kortet sin underlinje og dermed går i balance på bagparten.  

Når vi ser hesten komme i balance, ændre hans bevægelser sig, han skifter fra at svinge frem over underlinjen til at svinge frem over overlinien. Det er især tydeligt i traven, som ændre sig fra at blive en afskubstrav, til at blive en samlet trav hvor han søger frem og ned.

Mange heste har enormt svært ved at gå på et lige spor. Enten fordi de er skæv muskulært eller skelletært, eller fordi hans rytter ikke sidder lige. Kontrollen af kvalitet på det lige spor, er at hesten selv søger ned til hånden, hvis han ikke søger ned, så er det fordi rytteren ikke har ham helt lige på sporet, eller ikke giver ham tøjlen efter hver korrektion. Så snart han søger ned, så bliver han retningsstabil, så længe han har hovedet oppe, svinger han ikke skuldrene fremad korrekt og han vil skubbe sig fremad, ofte vil det stærke bagben skubbe ham ud over den diagonale skulder.

Ridning på buede spor
(både cirkel og figurer; slangegang, volte tilbage, 8 taller osv.)

Formål med at ride på det buede spor: at smidiggøre hesten, og forberede ham på sidebevægelserne.

Når vi kan ride i balance på det lige spor, skal vi have den samme fornemmelse når vi rider ind på det buede spor. Der skal være den samme stabilitet mellem skuldrer og hofterne. På det buede spor skal min hest være rundet igennem hele overlinjen, så til forskel fra det lige spor, hvor han skulle have samme afstand på begge sider mellem hofte og skuldre, så skal han på det buede spor have kortere afstand mellem hofte og skulder på indvendige end på udvendige side, hvor meget forskel der skal være er afhængigt af hvor lille eller stor cirkel eller vending jeg laver.

Ofte hører jeg at rytteren syntes det er nemmere at ride på cirkel frem for på den lige linje. Men det er faktisk nemmere at gennemskue, hvor hesten mister balancen på den lige linje end på det buede spor, om han vælter ud over den ene skulder eller den ene hofte. På det buede spor, er det sværere at mærke fordi jeg samtidig rider rundt til f.eks. højre, det kan det være svært at mærke om skuldrene er i balance eller om han læner sig ind over den indvendige skulder mens han går rundt. Ofte læner hest og rytter sig ind i volte, i traven er det nemt at mærke om hesten går lige frem på sporet, eller om han skubber sig ud over skuldrene eller vælter ind i volten. I skridten kan det være sværere at mærke, fordi vi kan nemt sidde på en hest i skridt uanset om han er i balance eller ej. I traven er det nemt at mærke ubalancen, fordi jeg bliver nødt til at klemme med benene for at holde mig fast når han mister balancen.
Det bliver tydeligere hvor problemet er, når jeg tegner cirklen i sandet, så kan vi godt se at hesten ikke var stabil – det er svært at mærke om hesten er helt i balance på det buede spor, fordi vi ikke har noget at fokusere på – så når jeg rider til højre, så er jeg tilfreds så længe jeg kommer til højre- men er min hest i balance? Han skal være lige rundet igennem hele overlinien, og hans 4 ben skal svinge lige frem på volten – ofte ser du udvendige bagben svinge ud af volte, og indvendige forben svinger ud under hestens hoved – og så træner vi væk fra vores mål, og lære vores hest at blive stiv i skulderen.

Kontrol: Du kan sidde lige på begge sædeben. Hesten søger selv frem og ned, og han bliver på cirklen når du slipper begge tøjler, dette er kontrollen for at hans udvendige skulder er kommet frem og den indvendige tilbage, så vil han være i balance på bagparten.

Versade (skulder ind)

Formålet med versaden: at løsgøre hestens skuldre, og lære ham at træde til tyngdepunktet med sit indvendige bagben.  I versaden kommer der også et kip i hestens bækken, så vi træner både muskler, sener og ligamenter i kryds og baglår. Det stræk der kommer i bækkenets ligamenter er forberedelsen til samling, hvor hesten skal gå med et mere konstant kip, ligamenter, sener og muskler skal være både smidige og stærke til at kunne holde til denne belastning.

Versaden er først interessant når min hest kan gå i balance på volten, hvis han har problemer på volten, så bliver det kun forværret af at gå ind i versaden.

Biomekanisk set er versaden en meget unaturlig øvelse for min hest, fordi han normalt altid vil gå i retning af hvor hans skuldre og hoved peger, for det er der hans forben svinger, men i versaden skal hans skuldre pege en vej og hans forben svinge i en anden. Derfor er det meget vigtigt at øvelse bliver udført korrekt.

Hvorfor så overhovedet ride versade? Versaden har to formål. Det ene er at træne min hests lænd, kryds og baglår til at blive smidig og stærk til jeg skal til at samle ham, og det andet formål er at lære rytteren følelsen af hvornår hesten lægge vægten tilbage på indvendige bagben og indvendige forben bliver, rytteren kan slippe begge tøjler i versaden, fordi skulderen er aflastet. Det er virkelig en aha oplevelse at opleve hesten gå til udvendige tøjle og stadig være i balance.

Når jeg kommer ridende på langsiden og rider ind i en volte, bagparten er på hovslaget og forparten er lige inde i cirklen, så er det her versade starter. Det  er individuelt hvor langt du skal føre hestens forpart ind – hvis du rider på en islænder med 5 cm mellem forbenene, så skal forparten kun føres 5 cm ind foran bagparten– og hvis du rider på en jyde som har en ½ meter med forbenene, så skal forparten føres tilsvarende ind. Hesten skal gå, så indvendige bagben træder i udvendige forbens spor – hvis du rider på mere end 3 spor, så holder din hest op med at svinge benene lige frem, du ser det tydeligst på, at din hest begynder at krydser og sprede benene mens han går – indvendige forhov begynder at skrue i sandet inden han løfter den. Hvis du kommer til at træne versaden for sidelæns, så træner du hans inderlår/yderlår i stedet for baglår og mavemuskler og ikke mindst kip i bækkenet.

Traversade (bagpart ind)

Formålet med traversaden: at løsgøre hestens hofte, og lære ham at træde til tyngdepunktet med sit udvendige bagben. I traversaden kommer der ligesom i versaden også et kip i hestens bækken, det er dog et længere stræk bagbenet skal bevæge sig, fordi hofte bliver tilbage når bagbenet svinger til tyngdepunktet. Når øvelsen udføres korrekt giver det et større stræk både i muskler og sener, og et anderledes kip i bækkenet end i versaden.  

Fra naturens side bevæger hesten sig allerede traversalt i galoppen og er derfor biomekanisk set en mere naturlig øvelse. Han skal dog stadig lære at gå i traversaden i både skridt og trav.

Når jeg kommer ridende på en cirkel, og forparten rammer hovslaget, og bagparten stadig er inde i cirklen, så er det her traversaden starter. Dvs. bøjningen igennem hestens krop, er stadig den sammen, som hvis jeg red på cirkel eller versade. Forskellen er ikke hvor meget eller lidt bøjning, men hvor jeg placere hestens forpart og bagpart, som i versaden er det bredden mellem min hests forben, der afgøre hvor langt bagparten skal ind. Som i versaden ønsker jeg kun at ride på 3 spor, lige så snart jeg ride på mere end 3 spor, så begynder min hest at krydse sine ben og han får en ukorrekt bevægelse i sine hofter og skuldre.

Schenkelvigning

I en schenkelvigning går hesten på diagonalt spor (skråt igennem) og han er stillet i nakken bort fra bevægelsesretningen, og er lige i resten af kroppen. Hans ben svinger forbi tyngdepunktet (han krydser bagbenet ind under sig og sætter det på den anden side af tyngdepunktet) vi kommer i schenkelvigning til at lære vores hest at den ikke skal bære sin vægt på bagbenet og at han ikke skal kippe sit bækken. Vi  træner inder- og yderlår. Det er en unaturlig bevægelse for hans bækken at svinge bagbenene på tværs af kroppen, og det er ikke mindst unaturligt for hans skuldre at krydser forbenene over hinanden, hans skulderblad sidder ikke fast som vores gør i et kraveben, det sidder kun fast med muskler og ligamenter, som bliver stærkt overbelastet, når skulderbladet bliver trukket væk fra lansemærket . Det rytteren vil opleve er dog at hesten bliver lettere fortil, fordi han nu ikke kan skubbe imod hånden med sine bagben, og derfor opfattes schenkelvigning som en løsgørende øvelse, men er i virkeligheden et skridt på vejen væk fra målet. Hesten tager ikke skade af at lave en schenkelvigning, og det kan være en måde at teste hvordan bevægeligheden er i hofterne, men så ville jeg vælge at udføre øvelsen uden ryttere i et meget roligt skridttempo.