Fjernundervisning - en fleksibel undervisningsform
Jeg har fået rigtig mange forespørgelse på undervisning, men da mine undervisningssteder er fuldt booket, har det ikke været muligt at tilbyde andre løsninger end kurser. Men ikke alle har mulighed for at tage på kurser, eller kurserne har allerede været fyldte - og andre har brug for mere kontinuerlig undervisning b.la. til genoptræning.
Derfor tilbyder jeg nu fjernundervisning, rent praktisk kan du feks sende en dvd, og vi tager lektierne telefonisk. Det fleksible ligger både i tiden men også i den periode som skal gå mellem lektionerne, det bliver individuelt tilpasset dit behov.
Inden vi rent praktisk starter skal jeg have dine oplysninger om evt problematik, niveau (også teoretisk) og mål. På denne måde får jeg mulighed for at tilpasse feedbacken så den passer til dig og dine behov. Jeg vil gerne se din hest videooptaget lige forfra, lige bagfra og fra siden i de gangarter I arbejder i (galoppen kan evt vises på longen) dette er for at give mig mulighed for at lave en gangartsanalyse og starte undervisningen lige præcis der hvor det passer til din hest.
Fordelen ved denne form, er at du visuelt kan se hvad jeg taler om, bagdelen er at ikke kan afprøve korrektionerne "live", vær forberedt på at skrive noter!
Pris pr lektion á ialt 45 min - feks 15 min video og 30 min samtale: 350.-
Teorimappe sendes pr email.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte mig!