Koden til al læring, uanset hvilken indlæringsstil du bruger, er at underopdele dit mål i små trin. Når du kender denne teknik, så finder du ud af at der ingen grænser er for hvad du kan lære din hest. Så er det kun fantasien der sætter grænser!

Lige et par spørgsmål:
Hvad har din hest allerede lært?
Hvad har han svært ved?
Hvad er de næste ting du vil lære ham?
Hvilken strategi har du når du træner?
Hvordan fortæller du din hest at han gør det rigtige?
Hvad gør du når der er noget han ikke gør rigtigt?

Hvorfor jeg bruger klikkertræning
Jeg kunne aldrig være nået så langt, som jeg er, uden klikkertræning. Det startede egentlig med at jeg skulle motivere Ruben mens han stod med dårligt ben og ikke kunne lave noget fysisk. Jeg ville gerne kunne træne ham mentalt, så han også følte han var med. Jeg havde kigget på klikkertræning, men havde ikke helt forstået ideen i det her med mad, for hvornår ved hesten hvad det er han får det for.
Men jeg læste en masse om det, og kastede mig ud i det. Og det blev startskuddet til en helt ny forståelse for træning af mine heste, for det er selvfølgelig ikke kun mentalt jeg kan træne min hest, men alt kan indlæres med klikkeren. Fordi jeg lære at dele mine mål op i mindre delmål, så bliver al indlæring som en leg – så snart jeg finder noget min hest skal lære eller noget han har svært ved, så går jeg motiveret i krig.

Før tænkte jeg ofte, at det var irriterende, hvis jeg var i gang med at træne, og der dukkede noget op som min hest ikke kunne – hvor nu er det lige præcis det jeg søger efter, en mulighed for at lære ham noget. Min oplevelse er klart at jo bedre min hest forstår sine basisting, jo nemmere er den tekniske del at lære ham.
Basis arbejdet for mig, er ligesom alfabetet, han skal lære at vige for tryk, stå stille, træde tilbage, dreje halsen for den direkte tøjle, flytte forparten for den indirekte tøjle og flytte bagparten for schenklerne. Når alfabetet er forstået, så kan vi begynde at sætte bogstaverne sammen til ”ord”, og ”ordene” kan blive mere og mere avanceret med tiden.

Vi er alle forskellige, og vi skal finde den metode der passer os bedst. Nogle heste er ikke glade for mad, min gamle hoppe gemte bare godbidderne i mundvigen, hun var mere motiveret hvis jeg roste hende ved at finde et godt sted at klø hende.

Negativ eller positiv forstærkning

Negativ forstærkning: (læs negativt som et minus, ikke som om det er noget negativt) Negativ forstærkning er når jeg fjerner et pres fra hesten, når han gør det jeg ønsker. Det er den mest almindelig form for forstærkning vi bruger, når vi træner vores heste normalt.
 Jeg lægger f.eks. et pres med min schenkel, og jeg fjerner presset når han går frem i den gangart jeg ønsker. For at min hest ved hvad jeg ønsker, er det vigtigt at jeg slipper presset så snart han reagere på mine hjælpere.
Pres er en variabel størrelse, den ene hest kan opleve pres ved at jeg peger med hånden mod hans bagpart, og den anden hest skal jeg svinge med tovet og ramme ham på bagparten før han gider reagere. For at min hest vil reagere for det helt lette pres, starter jeg altid med at give det lette pres og derefter sætte graden af pres op, indtil der kommer en reaktion Hvis han er forvirret og forsøger, så holder jeg det lette pres, jeg sætter kun presset op hvis han ingenting gør. Når han kender øvelsen vil han hurtigt forstå hvad det lette pres betyder, og jeg skal ikke mere sætte graden af pres op. Timing er afgørende for om han forstår hvad jeg ønsker af ham, hvis jeg ikke slipper presset i det øjeblik han reagere korrekt, så tror han det er noget andet jeg ønsker.

Positiv forstærkning: (læs positivt som et plus)Er når jeg giver hesten noget, når han gør det jeg ønsker – enten ros med stemmen, aer ham på hals, klør ham på et sted han nyder, eller jeg giver ham en godbid.
Vi giver et signal (feks klik med tungen, en kort kommando, tak, fint osv) når han gør det rigtige, og så kommer godbidden bagefter. Grunden til at der er et signal forbundet med godbidden, er for at give min hest en ide om hvad det er han får den for. Forestil dig at jeg stoppede min hest, når han havde lavet et perfekt galopanspring, og gav ham godbidden – hvordan kan han vide det ikke er for paraden han fik godbidden? Det er meget svært at give hesten godbidden i det sekund han udføre den rigtige adfærd. Så skal jeg i hvert fald være hurtig når han galoppere korrekt og smække en god bid i munden på ham.
Hvad jeg bruger som godbidder er afhængigt af hvad min hest kan lide. Jeg bruger gulerødder, og æbler eller banan når han gør noget rigtigt godt.
Klikkeren kan erstattes af et kort ord eller klik med tungen – det der er vigtigst er at det er kort, og du er konsekvent når du bruger det, så du ikke kommer til at bruge det når du bare roser. Hvis du kommer til at sige ordet eller lyden ved en fejltagelse – så skal hesten have godbidden, ellers har han ingen chancer for at regne ud hvad du mener!

Det er rigtig mange regler når vi starter på at bruge godbidder, og jeg har set mange starte med at bruge godbidder for derefter hurtigt at stoppe igen, fordi deres hest begyndt at tigge. Det er som at køre bil i trafikken uden at kende færdselsreglerne, det kan kun gå galt.

Gør min hest sine øvelser pga. godbidderne? Jo, når heste indlære er han motiveret af godbidderne, og når øvelsen er indlært, så klikker vi ham jo ikke mere, så er vi i gang med en ny øvelse. Klikkeren bruges kun til indlæring.

Er det ikke irriterende at hesten stopper når den får klikket, kan den ikke bare få godbidderne til sidst?

Ét klik én godbid
Forestil dig at din brevsprække i døren klapre når der kommer post, posten er din løncheck fra arbejdet - du lære hurtigt at hver gang brevsprækken klapre – så er der penge i vente, men en dag klapre brevsprækken og checken kommer – og der står nul. Du tager måske stadig på arbejde i håb om det er en fejl, og venter på næste klapren, men da der også står nul på den næste check, så holder du måske helt op med at tage på arbejde, og du reagere ikke mere på brevsprækken. Brevsprækken der klapre har kun betydning hvis der følger noget efter!
Så derfor kommer der altid en godbid efter klikket – ellers har klikket ingen betydning – og du kan ligeså godt bare sige dygtig!

Signalkontrol
Når jeg indlærer med klikkertræning, er det endnu ikke noget signal, selvom jeg siger ”trav” kæder hesten det endnu ikke sammen med adfærden. Hesten gætter løs, i denne periode har jeg intet signal og hesten får ros for at lede efter hvad det er jeg ønsker. Det er også i denne periode jeg får tilbudt ting jeg aldrig havde set komme. Hvis jeg er ved at lære min hest at lave travovergange, og han pludselig slå i galop, så klikker jeg for galoppen, fordi den er svære at indlære. Ligeså snart jeg kan se at min hest har fattet at det er trav han skal lave, så får han kun ros når han går i trav NÅR jeg har givet signalet.

Indlær IKKE en adfærd du kan komme til skade på – stejl, spanske skridt el. lign. For når hesten skal lære noget nyt, vil han starte med det han kan, for at se om du bliver tilfreds.

HUSK: Når hesten har lært en kommando, så bruger vi ikke klikkeren mere. Det kan sammenlignes med at rose barnet i 1. klasse, når det kan skrive et A – og stadig rose barnet i 9. klasse for at skrive et A. Motivation vil forsvinde lynhurtigt.

Kombination af negativ og positiv forstærkning.
Der er ingen resultatliste for træningen, den ene læringsstil kan være ligeså rigtig at bruge som den anden, eller hvordan jeg kombinere dem, det der er afgørende er hvad der passer til min hest i situationen. Hvis min hest er ved at løbe mig ned, fordi han er bange, så nytter det ikke noget at jeg skal klikkertræne ham til at gå uden om mig, så jeg må have en nødbremse, her må han ikke ignorere at jeg løfter armene og  løbe ind i mig.

Hvis jeg skal feks skal lære min hest at træde tilbage, så kan jeg lægge et pres på bringen eller grimen, så snart han bare lægger vægt tilbage, så slipper jeg presset og klikker ham – sådan kombinere jeg positiv og negativ forstærkning.

Problem
Et problem er når vi ønsker virkeligheden er en anden en den er. Det er ikke et problem at det regner, kun hvis jeg ønsker at det var solskin. Det der er interessant er, om vi bruger vores energi på at bekymre eller brokke os over regnen, eller om vi bruger energien på at tage ordentligt overtøj på og komme videre.
 Især i træningen med heste, kan vi hurtigt falde i fælden med at være bekymret eller irriteret over en adfærd hos hesten, uden at handle på det. Hvis hesten ikke kan stå stille når man stiger op, så er det en god ide at lære den det, i stedet for at blive irriteret over det hver gang man skal stige op. Eller hvis hesten ikke kan stoppe, så er det bedre at lære hesten at gå ind i paraden i stedet for at kæmpe med hesten dagligt.
Det der ofte er problemet er, at rytteren allerede har forsøgt at lære hesten at stå stille eller stoppe, men uden held – og derfor er det vigtigt at vi stopper op, når vores indlæring ikke virker og få delt problemet op i mindre dele – hvilken indlæringsmetode vi bruger er ikke så vigtigt, det der er vigtigt er at hesten kan forstå hvad vi prøver at forklare. Hvis min hest ikke kan stå stille ved siden af skamlen, mens jeg står på jorden, skal jeg ikke forsøge at komme op på hesten – eller hvis hesten ikke kan stoppe når jeg går ved siden af den, så er der ingen grund til at kræve en parade når jeg sidder på den.

Når vi ønsker os et godt samarbejde med vores hest, skal vi tage hånd om alle de ting som udfordrer os i dagligdagen, det er ofte bagatellerne som virkelig betyder noget i det store hele. Hvis min hest ikke kan stå stille mens jeg strigler, så tager jeg denne uro med i resten af min træning. Nogle ryttere kan godt frygte at tage kontrollen over deres hest, fordi kontrol ofte forveksles med dominans – mine tanker omkring kontrol er, at hesten kan slappe af fordi jeg er konsekvent. Som barnet søger grænser, vil hesten også søger grænser, og det må ikke forveksles med at hesten er ondsindet eller udspekuleret. Men hvis det ikke er mig der sætter reglerne, så kan jeg ikke give hesten skylden for at bryde dem – det er ene og alene min skyld!

Nogle af de vigtigste ting min hest skal lære er :
Sænke hals og hoved, start, stop (min hest skal blive stående indtil ny kommando gives), stå stille når jeg stiger op, stå stille når jeg strigler, tilbagetrædning (og stoppe med at gå tilbage, når min kommando stopper)

Øv dig i at når du får øje på et ”problem” så stil spørgsmålet – hvordan kan jeg ændre på dette?

Øvelse
Det bedste måde at finde ud af hvor svært det er for hesten, at forstå hvad vi gerne vil have den til, er ved at lave en øvelse, evt sammen med staldveninde som skal være hest– du skal nu træne din ”hest”. Beslut dig først til hvad du vil have hende til. Skal hun gå et bestemt sted hen, skal hun hoppe derhen, skal hun samle noget op på vejen – du bestemmer selv hvor svært det skal være!

Hvis du vælger at bruge negativ forstærkning, kan du evt lade din ”hest” holde et tov i hånden, så du kan lægge et pres, evt ved et træk, eller ved at svinge tovenden: Din ”hest” slipper for presset når hun gætter hvad det er du ønsker, det er på den måde hun kan regne ud hvad du ønsker af hende.
Hvis du vælger at bruge positiv forstærkning, så skal i aftale at ”hesten” må gøre det hun tror at der forventes af hende, og så skal du ved at give en ”du gør det rigtig” kommando, guide hende, så hun ved hvad du ønsker. Hvis hun skal blive motiveret af din kommando skal du måske give hende et stykke slik hver gang?!
Hver gang du roser, eller tager presset af, så start forfra, start evt fra en stol el.lign. det gør det mindre forvirrende, og ”hesten” kan begynde at regne ud hvad dine signaler betyder.

Byt rundt når ”hesten” har regnet din opgave ud. Prøv at se hvor svært det er at lære. Hvis rytteren er skarp til at dele målet op i delmål, så er det meget nemmere, men der er stadig mange valgmuligheder, ikke?
Hvis rytteren er skrap til at tage presset af når der bruges negativ forstærkning, så er det nemmere at finde ud af opgaven, men hvis presset slippes et sekund eller to for sent, så kan det være meget stressende. Hvis presset bliver for hårdt, så er det svære at tænke, fordi ”hesten” bliver stresset.

Hvad vil jeg lære min hest?
Uanset om jeg bruger negativ eller positiv forstærkning, så skal jeg beslutte mig til, hvad jeg vil lære min hest, og det er uanset om det er at gå i trafikken eller springe, eller løbe efter bolden, så skal jeg underopdele mit mål, og jeg skal finde det punkt hvor min hest forstå hvad jeg vil have af ham. Hvis han er bange for springet, eller han skal lære at springe højere, så er det vidt forskellige steder jeg starter.

Klikkertræning opfattes af nogen som useriøst, for hvordan kan man lære når man har det sjovt? Der er heldigvis kommet mere fokus på undervisning i f.eks. folkeskolerne, og læringsstil er blevet et velkendt og anerkendt ord – se hvordan børnene har det sjovt mens de lærer!

Jo bedre du er til din indlæringsteori, jo nemmere og sjovere gør du din træning med din hest. Det er altid min hest som fortæller hvad vi skal træne i dag. Hvis han er bange for døren i ridehuset, så er der ingen grund til at jeg træner galopanspring, så er mit mål dømt til fiasko fra starten, og chancen for at jeg bliver frustreret er stor. Hvis jeg skal ride på min hest, og han ikke vil stå ved siden af skamlen, så er der ingen grund til at ride osv.
Lav evt en plan med alt det du kunne tænke dig at lære din hest, dette er en god måde at få overblik.

Nærvær
Det kræver meget nærvær at træne sin hest. For jeg skal betragte mig selv, så jeg ikke kommer til ubevidst at lære min hest det modsatte af det jeg ønsker.
Jeg ser ofte ryttere forsøge at sende deres hest ud på longen, men hesten har ikke forstået signalet og går ind igen, rytteren træder tilbage fordi hesten kommer tæt på – og nu har hesten, lært rytteren at vige.
Hesten bliver bange og vi får et chok og skælder hesten ud, så nu har vi lært at det virkelig er farligt, ved at vise vores hest at vi også blev bange.
Hesten skal lære at gå fremad, og rytteren sparker hesten med schenklerne, men da hesten ikke går frem, så stopper rytteren med schenklerne, så nu har rytteren lært hesten at schenklerne ikke betyder noget.
Hesten er bange for ende af ridebanen, og der iler den forbi, så nu har vi lært hesten at flygte for det den syntes er farligt.

Konsekvens – Inkonsekvens
Ofte er vi ubevidst inkonsekvente fordi vi ikke har besluttet os til hvad vi ønsker at vores hest, vi giver derfor ham ansvaret for hvor han vil gå, og så pludselig bliver vi bevidste og opdager at han går og skubber til os med skulderen. Denne inkonsekvens gør hesten mere end forvirret, og det spejler sig når det virkelig gælder, for hvem vil vælge at blive sammen med en som er usikker – kan man stole på en som er inkonsekvent?
Rigtig mange heste får et stempel for at være uartige, irriterende, uopdragne osv. Jeg kan sammenligne hesten med barnet der er med sine forældre i supermarked, barnet tigger hele vejen igennem butikken, og forældrene er standhaftige og siger nej, hele vejen, lige indtil kassen, så forbarmer den forældre sig over barnet, og giver barnet et stykke tyggegummi. Nu har forældrene lært barnet at tigge, og barnet ved nu at det bare skal blive ved, på et tidspunkt kommer der noget.
Det er det samme der ofte sker med godbidder som bliver givet uden kommando, hesten ved ikke hvad han får dem for, og han vil fortsætte med at skubbe og stoppe op får at få en godbid – og det er ikke barnet som er uartigt – det er altid forældrene der har ansvaret!
Hvis hesten går 3 omgange i ridehallen uden at gå ud i hjørnerne, så er det ikke fordi han snyder hjørner, det er os der ikke var vågne da han første gang gik tidligere igennem hjørnet.

Introduktion af klikkeren
Der er mange måder at starte med klikkertræning på, men jeg foretrækker at starte med at stå foran hesten, evt med et låg.

Obs. når hesten skal have godbidderne, skal han stå med hovedet ud foran sin bringe, han må ikke snappe efter din hånd. Hvis han snapper, så lukker du hånden med godbidden i, og venter indtil han har en rolig mund, og så først der får han godbidden. Hvis du giver ham godbidden når han snapper – så er det det du lære ham. I starten kan han godt fortsætte med at pille på din hånd, så drejer du bare hånden rundt, og når han mister interessen, og så får han godbidden. Dette tager måske et par dage at lære ham – men det er sådan det er.

 Jeg står foran min hest med et låg i hånden, jeg skal holde det sådan at han næsten ikke kan undgå at røre det. Når han røre det, så klikker jeg og han får sin godbid.
 Han sætter ikke lyden sammen med godbidden endnu, så derfor lader jeg ham røre låget et par gange, så han ved at vi har gang i noget.  
Han vil sikkert begynde at tage godbidderne selv i mit mavebælte, så skubber jeg ham bare blidt væk.
På et tidspunkt vil han gå i tænkeboks, og måske kigge væk – afvent – det er her magien sker, han slår hjerne til og prøver at regne ud hvad der foregår!
Hvis han prøver at tage godbidden med åben mund og højt tempo – så lukker jeg hånden og drejer den rundt – han må gerne pille på hånden og jeg drejer den bare hvis han prøver at bide, og på et tidspunkt opgiver han – og så giver jeg ham godbidden (dette er en af de vigtigste faser i arbejdet med godbidder, jeg vil have at min hest tager godbidden med afslappet attitude, så undgår jeg at han kommer til at bide eller blive truende ved et uheld)
Hvis han hurtigt finder ud af at låget er det som udløser godbidden (han behøver nødvendigvis ikke at have forstået at det er klikkeren som er den primære hjælpere endnu, det kommer) Så strækker jeg armen med låget ud til siden, eller holder det oppe i luften, så han skal arbejde mere for godbidden. Hvis jeg sætter kravet for hurtigt op, så mister han ideen, og glemmer låget, så skynder jeg mig at gøre det nemt for ham igen. Hvis han stadig er på låget, kan jeg også prøve at kaste låget.
Når han har rørt ved låget en 10 gange og måske også fulgt med da jeg kastede det, så plejer jeg at se en reaktion når klikket kommer – han rør låget, jeg klikker og han løfter hovedet hurtigt og kigger på mig – så ved han at klikket betyder godbidder – og så starter legen for alvor!

Når jeg over et par dage har arbejdet med låget eller at røre ved et target (feks en pind med en bold sat på spidsen), så plejer alle heste at få en anstrengende ”tiggeperiode”, og her er det vigtigt jeg er forberedt og ikke selv bliver stresset – det er her jeg viser min hest at jeg er konsekvent og tålmodig – tænk på barnet i supermarked. Når det ikke lønner sig at tigge, så finder hesten ud af at det som giver godbidder, det er at han skal løse en opgave, og her bliver hestene fantastisk kreative og viser alt hvad han har lært.

Når jeg arbejder med min hest, har jeg ikke godbidden i hånden, så bliver han fokuseret på den i stedet på det jeg forsøger at få ham til. Dvs han arbejder, og jeg klikker og så tager jeg godbidden op af lommen.

Sæt kravet op! Klikkeren mister sin betydning hvis den bruges hele tiden, og hesten vil miste motivationen til at lære mere avancerede øvelser.  Hesten bliver ikke motiveret til at trave længere, hvis han hele tiden får godbidder for at trave 10 skridt.
Hvad skal jeg bruge det til? En af de vigtigste ting jeg har til opgave, det er at udfordre min hest – og han skal hele tiden lære nye ting. Tænk hvis du gik i skole, og i hele 6. klasse lærte du ikke noget – det ville nok ikke være særligt motiverende!

Ideer – husk altid en slukknap
Der er flere ting jeg tænker på, inden jeg vælger hvad jeg vil lære min hest. Hvis han er meget sensitiv og har let ved at blive stresset, så vil jeg lære ham øvelser hvor der er langt mellem skiftene, så han bliver rolig og afslappet.
Hvis min hest er rolig og afdæmpet og tilnærmelsesvis doven, så vil jeg lære ham øvelser hvor der er en masser power og hurtige skift, så han vågner.
Hvis han har en skade på feks forbenet, så er det vigtigt at jeg ikke laver øvelser hvor han kommer til at skrue på benet.
Jeg husker altid at lave et stopsignal – når jeg feks har lært min hest at flytte bagpart eller forpart, kan han godt blive ivrig, og når jeg så står ved siden af ham, kan han godt selv starte på at flytte sig rundt, og derfor er det vigtig at jeg også husker at rose ham for at stå stille. Det er især tydeligt når hestene har lært traversaden, så vil han selv gå ind i traversaden hver gang vi når væggen. Så derfor roser jeg også altid for det modsatte – i traversade tilfældet, roser jeg også for ligeudretningen.

Ideer til træningen.

”Almindelig træning”
Stå stille uden at være bundet
Løfte hovene
 Få lagt sadel på, spændt gjord
Tage bidet selv
Strækøvelser
Gå i trailer

Stige op fra skammel

 Ridning
Stop
Start
Tilbagetrædning
Dreje halsen når du tager let i tøjlen
Sænke hovedet når du tager let kontakt på begge tøjler
Flyt bagparten for schenklen i paraden
Flyt forparten for tøjlen i paraden
Tilbagetrædning  (evt. også igennem hjørner)
Overgange både op og ned i gangarterne og til og fra parade.

Springe

Gå i lange liner

Horsemanship
Sende hesten ud på longen
Gå frem med tov om halsen uden grime
Vende for – og bagpart
Gå sidelæns – væk fra dig, eller imod dig
Gå med tryk – hente bagparten (god øvelse at kunne, når traversaden skal indlæres, eller når du skal stige på fra skamlen)
Åbner låger mens du sidder på hesten
Stå stille når jeg går væk

Tricks
Tage hovedet ned
Putte mulen i grimen selv
Kysse
Kramme
Samle ting op (brug ikke kegler, hvis du senere vil lære din hest at gå uden om dem)
Kompliment –Knæfald- ned og ligge – op og sidde
Stå på elefantfod
Løfte en spand – eller samle noget op og smide det i en spand
Spille fodbold med stor gymanstikbold
Få masseret over- underlæbe – renset tænder
Få vasket hove, eller stå med fødderne i blød
Gå på vippe
Ryste rangle, eller klemme båthorn
Drikke af flaske
Bakke ved at trække i halen eller manken
Rulle tæppe ud
Krydse forben – følge mig fra side til side
Putte bold i tønde
Sætte ringe på kegle
Tage en hulahop ring i munden, og vippe den over hovedet
Ringe på ringklokke.
Gå igennem vandpytter 

Lav en agilitybane – kun fantasien sætter grænser
Gå sik-sak igennem kegler/plastik rør - slalom
Vippe/ gulvtæppe
Paraply
Presenning
Gå under plastikstrimler