Ridekunst

Christina Holmbæck

Fjernundervisning

Klikkertræning

Video - ridning i balance

Video - galop fra jorden

Video - ballontræning


		Rambus købte jeg i 2002, der var han lige fyldt et år. Det var ikke fordi jeg skulle købe en ny hest at jeg besøgte avleren, men fordi der var kommet en helbror til Ruben - ham måtte jeg jo lige ud og se… Ruben havde på det tidspunkt fået konstateret en cyste i kronbenet, og udsigterne var ikke særligt gode, og nu havde jeg muligheden for at købe det kom tættest på - måske lidt pladder romantisk, men den lille hingst var helt fantastisk, og jeg er på ingen måde blevet skuffet. Det første jeg måtte arrangere inden jeg fik den lille plag hjem, var at finde en legekammerat, det gik heldigvis rigtig hurtigt, Gitte Gjersøe havde lille Herakles (El Blanco) stående, og han skulle bare gå og have det dejligt indtil han skulle i gang med tilridningen. Så de to drenge har gået indtil de blev 3 år og fået lov til at være drenge og lege dagen lang. Rambus blev kastreret efter El Blanco var sendt hjem. Han var ellers en super sød hingst, men konsekvensen var, at han skulle gå alene. Rambus ligner sin bror mere end jeg havde turdet håbe - samme temperament, engagement og et super talent til denne rideform - et rigtigt dampbarn. Jeg har ikke arbejdet med andre heste med samme samarbejdsvilje - han tilbyder hele tiden det maksimale, og jeg skal virkelige gøre mit bedste for at udfordre ham mentalt. I forhold til akademisk ridning er han et talent, og han er allerede nået langt i sin uddannelse fra jorden, der må en masse psykisk træning til for at stimulere ham mentalt, så han ikke kravlede på væggene. Det er vigtigt for mig at bibeholde denne entusiasme, da den er vigtig i det i videre arbejde. Når han bliver ældre vil jeg kunne bruge den positivt, og indtil da er det gennem tålmodigt arbejde at få denne power langsomt under kontrol. Mange heste mangler denne lyst til at gå frem, og lysten kan hurtigt gå tabt hvis man forsøger at køre hesten fysisk træt, den eneste måde hvorpå man kan arbejde med et sådan temperament, er igennem mental træning.


		Jeg arbejder med klikkertræning (positiv forstærkning) og det er en fantastisk måde at arbejde på. Gennem træningen kan jeg hele tiden udnytte, at han skal være opmærksom på, hvad jeg ønsker og derigennem udfordre ham til nye spændende og sjove øvelser - når han har lært en ting skal jeg finde på en ny ting - gerne sværere. Jeg har lagt stor vægt på, at han var godt forberedt, inden tilridningen skulle påbegynde. Jo længere han er nået i jordarbejdet des bedre balance og dermed nemmere tilridningen - jeg har den holdning, at hvis alt indlæres i hestens tempo vil dens selvtillid blive forstærket. Hvis hestens grænser derimod overskrides vil selvtilliden nedbrydes - og målet vil forsvinde (man kan ikke samarbejde med en hest, som ikke har tillid til en). Rambus har været i arbejde fra jorden siden han var 3½ , med pauser indimellem bl.a. når han skiftede tænder.


		Keder heste sig? Rambus har lært mig meget omkring motivation, at gå de samme volter og versader og traversader dag ud og dag ind, er ikke motiverende i længden– jeg har tidligere haft den holdning at heste ikke keder sig når vi arbejder med dem – og det vil jeg stadig mene er rigtigt, for det handler meget om min indstilling til træningen, hvis jeg selv kommer lad og træt ind på banen så bliver resultatet derefter! Så længe at der er udfordring i træningen, at jeg hele tiden kan få lidt mere kvalitet ind i arbejdet så er det motiverende. Men for Rambus som har kunnet tingene længe og bare ventede på at blive færdig med at vokse før jeg kan forlange mere, blev det pludselig meget umotiverende for os begge! Men der er kommet godt gang i de kreative tiltag, og alt skal prøves – springning, presenning, arbejde løs, galopere ved side at mig, gå op på paller, bakke over ting, køre i trailer, løbe efter bold osv osv. Og pludselig har jeg fået vækket min hest – hans øjne strålede og han stiller op til alle mine underlige påfund. Så med Rambus fylder det klassiske ikke den store del i træningen, men at vi hele tiden leger med tingene og ikke terper livet og livsglæden ud af ham og trætter ham til døde – det har været en fantastisk oplevelse at se hvor meget mit eget humør trigger hans – og helt på plussiden kan jeg se at hans klassiske er blevet langt bedre, for han har fået noget mere power.

Christina Holmbæck