I min træning med Rollo, er det primære at få ham i balance på sine skuldrer. Han kunne ikke runde sig rundt om sin højre skuldre da jeg fik ham - jeg ved af erfaring, at arbejdet med skæve heste er en lang proces, hvor jeg aldrig kan være helt sikker på udfaldet - for hvad gemmer der sig under spændingerne?

Rollo havde rigtig skæve hove og var skoet skævt, så det var svært at vurdere i starten hvad der var bevægelse eller overbelastning. Der er en tilvænning når hovene skal rettes, senerne skal følge med, og hans bevægelser generelt skal ændre sig.

Vi havde også tandproblemer, og han havde lidt grumme tandspidser, uden jeg kunne se det på foderspisningen - men det skal selvfølgelig være i orden.

I den første periode er det nemt at træne skæve heste, der er fokus på indlæring, og han får en masse ros - der hvor det begynder at blive svært, er når spændingerne er løsnet op, og jeg skal til at arbejde med de nye bevægelser - her får jeg fat i muskulatur og sener, som er stramme og usmidige, og det er bestemt ikke en fornøjelse for hesten - så al træning foregår med korte sessioner og jeg undgår al overtræning!
Efter ca 3 måneder, kan jeg ride ham ligeudrettet - og balancere hans bagben. Han er lidt speciel, normalt skal jeg ride hestene dybere, for at få hesten til at svinge over overlinien. Men han er bygget så det gør han nærmest af sig selv, så selvom han er voldsomt muskulært skæv i sine hofter, så kan han bevæge sig rigtig fint.
 
Galoppen er altid min kontrol - min hest skal kunne galoppere til begge side, ellers ringer alarmklokkerne. Rollo er på ingen måde glad for galoppen! Når jeg longere ham, spænder han op, og mister takten i sine bagben, han lægger ørerne tilbage og viser tydelig modstand - hvad så? Så venter jeg med galoppen, og søger efter smerten. Bevægelsen i galoppen er meget smidgørende for lænden - og hans lænd er helt klart hans svage del - han har problemer med højre bagben og kan derfor have svært ved at træde igennem.
 
Træning af hesten kan være som at rulle en garnnøgle ud - og løsne alle knuderne - både de mentale og fysiske som dukker op.
Min største udfordring er at finde behandlere som kan hjælpe med disse knuder - for at kunne komme videre!
 
 
 
Christina Holmbæck