Galop fra jorden
Det har været som en nål i en høstak at finde en kiropraktor som kunne rette Rambus - og nu også en tandlæge som kunne hjælpe med de sidste problemer. Pga af hans skævheder, har det været utilfredsstillende for mig at ride ham særligt meget - det er ikke særligt motiverende for hverken hest eller rytter, når man kan se at hesten har ubehag ved kravet i træningen og at arbejdet samtidig ingen steder kommer, fordi skævhederne gør at de rigtige muskler og sener som skal bruges til samlingen ikke bliver aktiveret.
Når jeg arbejder løs med Rambus, kan han selv bestemme om han vil arbejde, og han kan balancere sin krop som det passer ham.
Galoppen har jeg startet med at indlære den på longen. Rigtig ofte høre jeg ryttere som har problemer med at få unghesten i galop. Det største problem opstår når man har longe på, og driver på hesten, og hesten begynder at løbe lidt sidelæns og samtidig bøjer for meget i halsen, så er det nærmest umuligt for den at springe i galop, fordi hele vægten er på indvendige forben.
Ofte arbejder jeg med hesten løs, og har delt banen op, så det er en stor firkant - det er naturligt for hesten at stille hovedet ud af volten, når den galoppere rundt, og det kan den nu gøre fordi longen ikke er på. Når signalerne til skridt, trav og parade er på plads, så lægger jeg mere pres på hesten i traven - men ikke så meget pres at hesten stresser, så slår den hjernen fra og bliver mere panisk af arbejdet. Det er vigtig at holde presset indtil der kommer noget der ligner galop, hvis jeg tager presset af tidligere, fordi jeg syntes det er synd for hesten, så har jeg kun lært den at stresse i traven, så snart galoppen kommer tager jeg presset af og roser. Det er vigtigt at det er et ordentligt underlag jeg arbejder på!
Med Rambus skulle jeg lære ham at jeg kunne løbe ved siden af ham, det kunne han bestemt ikke lide, han bremsede fuldstændig op, og blev hurtigt stresset. Jeg løb sammen med ham i traven, så han kunne vænne sig til min bevægelser, og så kunne jeg accelerere uden at han blev bange. Når vi kon rundt i hjørnet, kunne jeg nå at løbe frem og så måtte han op i tempo og så kom galoppen.
Over lang tid er det blevet til at jeg kan starter Rambus på et håndsignal - jeg løfter hånden opad, for at få ham til at springe opad i anspringet.